5 gode råd: Sådan hjælper du vægttabet på vejEr du træt af de overflødige kilo, og ønsker du et sundt og varigt vægttab, så kan du her finde inspiration til at opnå en sundere livsstil. Et varigt vægttab er ofte forbundet med en hel eller delvis omlægning af den livsstil, som har været årsag til de ekstra kilo. Hvis man ikke er villig til at omlægge sin livsstil, så vil muligheden for et succesfuldt varigt vægttab også være meget lille.

 
Ønsker du et hurtigt vægttab, kan det ofte være fristende at skære voldsomt ned på kalorieindtaget, men det er absolut ikke noget, der er holdbart på sigt, og ofte vil du også ende med at tage de tabte kilo på igen. Det er altså vigtigt, at du i stedet gør noget for at ændre på din livsstil frem for at tage drastiske midler i brug.
 
Hvis du ikke er vant til at leve sundt, men gerne vil opnå en bedre og sundere livsstil og samtidig gerne vil tabe dig, kan det være en god idé at gå stille og roligt frem. Start med de små ting, du kan gøre i din hverdag for at tabe dig og blive sundere. Du skal være glad for selv de små fremskridt, da det vil give synlige og mærkbare resultater på sigt, såfremt du ikke giver op. Bliver du ved med at tage små skridt mod nogle sundere vaner, er du bestemt på rette vej. Her får du fem konkrete og praktiske råd til, hvordan du kan tabe dig og opnå en sundere livsstil.
 
1. Træn din opmærksomhed
Årsagen til, at de fleste tager på, er typisk, at opmærksomheden er et helt andet sted. Det, at vi altid er på farten, gør, at vi simpelthen ikke tænker over, hvad vi indtager. Det skal bare være nemt og hurtigt. Hvis man ønsker at ændre på disse vaner, er man nødt til at træne sin opmærksom og tænke noget mere over, hvad man egentlig indtager. Du kan eksempelvis begynde at skrive de ting, du indtager, ned for at få et bedre overblik over dine dårlige vaner. Du kan dermed se, hvor du skal gøre en ekstra indsats.
 
2. Bevæg dig mere
De fleste ved nok, at hvis man gerne vil tabe sig, så er man også nødt til at bevæge sig noget mere. Efter en lang arbejdsdag kan det dog godt være svært at finde tiden og overskuddet til at tage ned i motionscenteret. Bevægelse og fysisk aktivitet kan dog også være andre ting. Det kan eksempelvis være simple gøremål som det at gå og støvsuge, gå en tur med hunden eller det at lege med børnene. Husk på at selv de små skridt tæller i kampen mod kiloene og jagten på en sundere livsstil. Så når du lige har nogle minutter i hverdagen, hvor du ikke skal noget, så sørg for at bruge dem fornuftigt. Det anbefales dog, at du som voksen samlet set bevæger dig minimum 30 minutter om dagen.
 
3. Drik færre kalorier
De fleste mennesker får rigtig mange kalorier ind gennem det, de drikker. Om det er sodavand, juice, øl eller vin du indtager, så indeholder det rigtig mange kalorier, som man skal forbrænde, før man kan begynde at tabe sig. Hvis ikke du forbrænder det, risikerer du at det omdanner sig til fedt på kroppen. Et godt råd er derfor at begynde at drikke rigeligt vand, når du skal slukke tørsten i stedet for de mere kalorieholdige alternativer. Ved at drikke færre kalorier vil du meget nemmere kunne gå ned i vægt.
 
4. Spis sundere
Selvom de fleste danskere kender til madpyramiden, så er det langt fra de fleste, der retter sig efter den. Man kan godt se det rationelle ved at spise sundt, men når det kommer til stykket, og man skal købe ind til aftensmaden, eller når sulten opstår i løbet af dagen, så tænker man ikke lige over det. Hvis du ønsker en sundere livsstil, er der altså ingen vej uden om. I stedet for fastfood og søde sager, som er fyldt med kalorier, bør du i stedet spise masser af frugt og grøntsager, og prøve at undgå fødevarer med for meget fedt i. På denne måde kan du spise meget mere og samtidig indtage færre kalorier. Bedre kan det da ikke blive. Selvfølgelig behøver du ikke helt at undgå de kalorieholdige madvarer, men bare du begynder at nedsætte dit forbrug, så er du på rette vej.
 
5. Vær tålmodig
Et godt råd som du skal tage til dig, hvis du ønsker at tabe dig, det er, at du skal huske at være tålmodig med din vægt. Til tider kan det godt virke som om, at der ikke sker nogen fremskridt, men her skal du huske at bevare motivationen. Lad vægttabet komme i sit eget tempo. Når bare du bliver ved med at tage små skridt mod sundere vaner, så skal vægttabet nok komme.
 
For bedre at holde styr på fremgangen kan det bl.a. være en god idé at begynde at veje dig hver morgen over en længere periode på eksempelvis 4-5 uger, efter du er startet på dit vægttab. Dette strider umiddelbart imod det, fitness-professionelle og kostvejledere råder folk til, da de mener at man kun bør veje sig en gang om ugen, men på denne måde kan du få en bedre indsigt i, hvad det er, der virker på din vægt - både på kort og lang sigt. Det skal dog gøres klart og tydeligt, at det er vægtændringen over længere tid, der er den afgørende.
 
Som forberedelse inden du går i gang med vægttabet, bør du derfor først og fremmest investere i en god og nøjagtig badevægt, hvis du ikke allerede har sådan en. Du kan eksempelvis finde et stort udvalg af badevægte på www.digitalvaegten.dk. Når du så skal veje dig, er det vigtigt, at det gøres som det første hver morgen, når du står op. For at holde styr på fremgangen er det samtidig vigtigt, at du husker at skrive din vægt ned, hver gang du har vejet dig. På den måde kan du få et overblik over resultaterne af dine anstrengelser, og det vil samtidig motivere dig til at fortsætte, da du kan se at anstrengelserne bærer frugt.
 

Hvis du ønsker at opnå et varigt vægttab, så bør du altid huske disse 5 råd. Er det hele nyt for dig, så bør du hellere gå stille og roligt frem og tage ét skridt af gangen, ellers kan det være noget af en omvæltning for kroppen, og du vil dermed hurtigt miste motivationen igen.