Kalorieforbrug: Vær forsigtig med tomme kalorierNår vi hører om "tomme kalorier", ved vi nøjagtigt, hvad det er?
Men alligevel står man for en uforklarlig vægtøgning, selvom man følger en kostplan med sine begrænsninger og afsavn som skulle sikre man holdt vægten.
Med udtrykket "tomme kalorier" henviser man til de kalorier, der findes i nogle typer fødevarer, der på trods af den høje energiforsyning ikke har et tilstrækkeligt ernæringsniveau eller endda mangler proteiner, mineralsalte, vitaminer, fedtsyrer og antioxidanter.
Kalorierne (Kcal) svarer til den energi, der produceres af vores krop, der omdanner den indtagne mad. Et gram sukker eller et af proteiner udvikler ca. 4 kalorier, mens et gram fedt udvikler sig til 9 kalorier. 

Generelt er en tom kalorie lig med en traditionel kalorie, men på grund af den lave ernæringsprocent kan den ikke betragtes som sund. Vores krop har brug for energi, men når vi introducerer mere end det, vi forbruger, ændres energibalancen og vi opfedes.
Dette er grunden til, at en diæt, der hovedsageligt består af forbrug af fødevarer rig på tomme kalorier, ikke kun fører til en uventet og ukontrolleret stigning i vægt, men også letter udviklingen af metaboliske sygdomme som diabetes, og andre livsstilssygdomme og selvfølgelig også risikoen for at udvikle vitamin eller/og mineralmangler og i sidste ende en mulighed for at deltage i et fedme program.

Men hvad er produkterne med "tomme kalorier"?

Da tomme kalorier dannes af glukose og fruktose, kaldes sukker ofte kilden til "tomme kalorier".
Så der er ingen tvivl om at man skal være opmærksom på produkter som er tilsat sukker i større mængder såsom alle sukkerholdige drikkevarer dvs. Cola, Frugtsaft, saftevand mv. fordi de er en hovedkilde til tomme kalorier.
Sukkerholdige juicer indeholde store mængder frugtsukker også selvom de indeholder frugtkød, og kan ved fejl blive betragtet som en sund juice.
En af de største fejl vi alle laver når vi kigger på vores kalorieindtag og står måbende tilbage over at vægten bliver ved med at stige. Er at vi ikke anset væsker som værende noget som indeholder kalorier og slet ikke kalorier nok til at de har en betydning for vores vægt. Fordi det er jo bare væske og jeg bliver ikke mæt eller føler mindre sult når jeg har drukket det. Men netop sukkerholdige drikkevarer er en af de vigtigste årsager til fedme blandt børn og unge, fordi de drikker langt mere af det end børn og unge gjorde førhen.

Men drikkevarer er ikke de eneste som indeholder tommekalorier, det gør mange fødevarer også hvor vi godt er klar over de indeholder kalorierne. Men hvor mange de indeholder kontra mængden man spiser, er der til gengæld mange som ikke er klar over.
Et godt eksempel er en plade Marabou, en portion chokolade består af kun 4 tern som indeholder alt fra 150 til 200 kalorier alt efter varianten.
Langt de fleste tænker ikke at 4 tern indeholder så mange kalorier, men tror det måske er 50 for en række eller maks 500 for hele pladen. Hvorfor mange står tilbage måbende over vægten ikke falder eller stiger, for de 4 stykker kan jo ikke indeholde så mange kalorier.

En anden kommentar er jamen vi køber jo kun fredagsslik, ellers køber vi ikke noget. Nej med langt de fleste køber langt mere slik end de spiser fredag aften, resten smides ikke ud men der tages et stykke her og et stykke der i løbet af ugen.

Så der købes måske for 50 kr. blandet slik om fredagen til dig selv og en pose til ungerne, og med en pris på 8 kr. pr. 100g. er det omkring 600 gram slik. Det lyder måske ikke af meget men det indeholder omkring 3000 kalorier, sammen med andre tomme kalorier ryger mængden længere op.
Så du spiser måske en tredjedel fredag aften, men når vi når onsdag måske torsdag er skålen nu alligevel tom. Det vil sige at du har indtaget 3000 tomme kalorier i løbet af ugen, så selvom du holder en diæt eller koststil som skulle gøre du holdt din vægt eller tabte dig lidt løbende tager du på. 

For der er ikke fokus på de tomme kalorier, og hvor lidt der skal til for at vælte ”regnskabet”

Hvordan bør man opføre sig i forhold til fødevarerne

Vi skal mere prøve at favorisere fødevarer med "sunde" egenskaber og undgå dem, der kaldes "junkfood". Men desværre er junkfood eller det usunde alternativ som regel altid det billigste, da det er det billigste at producere. 

Så vi skal som forbrugere vænnes til at ikke kun tænke på prisen, men mere til at tænke sundt frem for billigt. En proces som heldigvis er påbegyndt, men den kommer til at tage lang tid, og i mellemtiden er der andre ting vi kan gøre for at hjælpe os selv.
Spis mad med et højt proteinindhold, mange kostfibre, lavt saltindhold, drik vand eller sukkerfrie drikke til måltiderne. Sørg for at drikke væske i løbet af dagen så du ikke er tørstig på de forkerte tidspunkter, da det nemme mange gange er det sukkerholdige.  
Lad være med at handle når du er sulten, for en sulten hjerne er groft sagt en dum hjerne som vil gå efter de usunde alternativer med en masse tomme kalorier da vores krops dna er kodet til det fra fortiden.

Hjælp dine børn med en sund fremtid, giv dem viden om sund mad, udskifte hvide produkter med grove, drop smørret på brødet. Ved du lærer dem at spise groft som barn vil betyde, at de ikke skal igennem en tilvænning som voksen og kæmpe med vægten som du og jeg gør for det er naturligt for dem at spise de grove produkter.

Tillad dig selv noget af det usunde en gang imellem, for det vil mindske risikoen for at du falder i og grovæder en dag.
En udelukkende sund, sukkerfri livsstil er noget de fleste af os ikke kan holde. Vi kan gøre det et stykke tid, men så falder vi i. Problemet er ikke at vi falder i en gang imellem, problemet er at når vi gør det går vi bananas og indtager rigtig mange kalorier i løbet af kort tid. Som så vil sætte sig til fedt, som igen er svært af smide igen.  

Follow my blog with Bloglovin