Det er uden tvivl sjældent at man ser et blog indlæg som omhandler en vegetarsuppe og Palio diæt(Stenaldermad / Stenalderkost), men ikke desto mindre er her et.! ;o)
Som jeg ser det behøver man ikke at være til enten den ene eller den anden, for mig handler det om at det smager godt, det er sundt, jeg bliver mæt og ikke mindste at det hjælper mig med at holde vægten. Jeg har det også sådan at jeg ikke helt tror at en diæt på udelukkende det ene, nødvendigvis er så sundt når det kommer til stykket.
Men det er som sagt min egen mening om det, ganske som jeg er sikker på at mange af jer har en anderledes mening om det.
Så som sagt her er 2 opskrifter, som jeg synes er gode og som jeg har tilpasset min/vores smag.
Opskriften på linsesuppen har jeg hente inspiration fra Vægttabsbloggen, så den minder derfor om Nathalie’s opskrift hvilken også smager godt.!

Sund linsesuppe
100 g Grønne linser
2 stk. Gulerødder i skiver
1 stk. Lille / mellem alm. løg
1 stk. Lille / mellem rødløg
2 stk. Fed hvidløg(du kan sagtens komme mere i hvis du vil have det)
1 stk. Rød chili
2 stk. Dåser med flåede tomater, gerne med basilikum og oregano(har du ikke det bruge du bare alm og krydder suppen med basilikum og oregano)
1 spsk. Paprika
1 stk. Kylling bouillon terning
2½ dl. Vand
1 smule olie

Fremgangsmåde:
1) Svits løg, chili og hvidløg i en gryde.
2) Kom linser og gulerødder i og svits det lidt også.
3) Kom flåede tomater og vand i gryden og lad det simre i 40 til 45 min.

Servér det med lidt ost og et stykke groft flutes.
Hvis du vil have kød til suppen, så kan du snitte kalkunbacon i små strimler og svites det på panden og komme det på suppen ved bordet.
NB: du kan hvis du har lyst skifte rødløget ud med et alm. løg hvis du vil, men personligt kan jeg godt lide det farvespil det giver samt smagen af rødløg.

Som Jens skriver er det ikke en vegetarsuppe havde glemt at denne opskrift er lavet med kylling bouillon og ikke grøntsags bouillon. Beklager.!


Meatza
Bund:
500 g. Hakket oksekød max 12% fedt
1 stk. Mellemstort rødløg
1 stk. Æg
1 spsk. Oregano
2 fed hvidløg
Salt, peber og lidt chili(knust)

Fyld:
Lidt revet mozzarella ost
Pizzasovs
1 stk. Rød peber
Kalkunbacon skåret i tynde strimler(se billede)
Skinke(dette var dog for knægtens skyld og kom kun på halvdelen)
6 til 8 skiver mozzarella ost.

Fremgangsmåde:
1) Ælt oksekødet med det fint hakket rødløg, hvidløg(presset/hakket), Æg, Oregano, salt, peber og chili.
2) Bred det ud på en bageplade som en alm. pizza dej, bag det i ca. 10 min. på 175 grader.
3) Tag bunden ud af ovnen og dup den med køkkenrulle for at suge det overskydende væske op.
4) Kom fyld på som en alm. pizza og bag den indtil at osten gylden, som ved en normal pizza.

Servér den med en god salat, evt en med broccoli eller blomkål.

 
Klik for større billeder